Stinne var her til vores Mighty Scrap og lærte os at lave Stjernealbum. Jeg sad og fortalte om de album, jeg har lavet til hhv min veninde Charlotte, som jeg har kendt siden vi gik på HH ”20 grunde til, at du er min bedste veninde” og til min søster ”20 grunde til jeg elsker min søster”.
Så inspireret af det halvfærdige stjernealbum og ”mig-selv” GG, var jeg lige i stødet til at producere en versin til min veninde Jette. Selvom vi har kendt hinanden i 10 år, havde jeg ikke så mange digitale billeder af hende, men kunne da heldigvis "stjæle" fra FaceBook GG
Egentlig er der også orange i papirserien, men Jette hader orange, så den gik ikke. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, til at pynte albummet op, men sådan er det, når man får en god idé lidt sent. Alligevel blev der også denne gang kvitteret med en meget rørt modtager. Det er altså noget særligt, når man laver denne slags projekter, projekter udført af hjertet.
..så Connie, der blev jeg vist færdig før dig GG
Jette bruger tit ordet særlig, så derfor gav titlen sig selv.

Siderne er fotograferet før de kom i albummet. Mange tekster i sådan et album kan blive ret indforstået og eksempler på, hvordan man deler humor. Fx er dette gruppebillede er taget på Cypern, hvor Jette og jeg var assistenter på et NLP practioner kursus. Selv om vi allerede kendte hinanden, var det her grunden til vores venskab blev lagt.
Her syntes jeg, at jeg var vittig og vendte billedet omvendt.. men den måtte jeg forklare. Jeg tror dog, at Jette ville have regnet den ud før eller senere, men det er så typisk mig, det ikke kan holde mund :-$

Tak til Stinnes Jens fortolkning af forkortelsen NLP. Hvor heldig er man så lige, når man finder veninden med en papegøje på skulderen på Facebook?
Stemplet med citatet var faktis specielt indkøbt med Jette i tankerne.. og det var et rigtig godt match.
Mange varme sommerhilsner
Nikolette