tirsdag den 17. august 2010

Kort med "blonde-papir"

Forleden lavede vi OSH kort til vores "Mighty Scrap". Jeg lovede at lægge et eksempel på min blog, når jeg var færdig med et kort.
Det første kort jeg lavede var ret besværligt at skære ud og sætte ramme omkring. Så fandt jeg ud af, at rammen skal klistres på papiret med tapen lidt inde i rammen. Så er det bare at klippe papiret til og skal du ikke slås med de "blonder", der ellers ville være løse, når man skærer i "blonden" først.. da jeg så var blevet så "klog", kom der gang i fabrikken GG

Lagkage

Min søde veninde Jette skulle lige leget lidt med mit kamera og fangede dette skønne billede af lagkagen (fra min fødselsdag).

søndag den 25. juli 2010

Glass Etching med Silhouette

Jeg har lavet et indlæg om glass etching på scrapsisters blog og giver her lidt flere instruktioner til Silhouette brugere og måske andre også kan blive inspireret.

En af fordelene ved at bruge Silhouetten er at du kan være mere fleksibel i dit design. Jeg gennemgår i dette eksempel, hvordan jeg har gjort, da jeg lavede en flaske til Bjarne (der skal bruges på hans job).
Mål omkredsen på det du skal lave. Du kan skærevinylen i op til 1 meter på Silhouetten, så du sørger for, at motivet kan være i din skabelon. Du skal altså lægge de magener til, som Silhouetten disponerer, så dit motiv som sædvanlig skal være inden for den røde ramme.
Lav nu dit design.
Jeg har skrevet skærelinjerne ud og målt på flaskerne, hvordan jeg syntes det så ud. Jeg kunne se, at Bjarne kom for højt op på flasken, så det ændrede jeg i det senere. Bemærk, at udskriftet ikke skriver det hele ud, fordi A4 i dette tilfælde er kortere end omkredsen på flasken.
Nu skærer du så ud i vinylen UDEN skæreplade. Jeg fjerner motivet, så ”negativet” er tilbage. Kommer transfer paper på og overfører til flasken. Jeg sørger for, at fjerne alle luftbobler i vinylen, men ved, at det er ok, at der kommer lidt folder her og der i vinylen. Det er nærmest umuligt at undgå på runde flader. Nu fjerner jeg så lige fingeraftryk med en klud og kommer cremen på flasken og trækker det rundt med spartlen, som du kan se på billedet. Laget behøver ikke være så tykt. Nu skal cremen bare virke i ca. 15 min.
Når tiden er gået (du behøver ikke være så nøjeregnende) vasker du cremen godt af i lunkent vand. Så skruer du op for den varme hane og varmer vinylen igennem, så den bliver lettere at tage af. Og når vinlyen er taget af, er du færdig og klar til at imponere ;-)

Fortsat god sommer!


mandag den 12. juli 2010

Så blev jeg da endelig færdig med noget!

Stinne var her til vores Mighty Scrap og lærte os at lave Stjernealbum. Jeg sad og fortalte om de album, jeg har lavet til hhv min veninde Charlotte, som jeg har kendt siden vi gik på HH ”20 grunde til, at du er min bedste veninde” og til min søster ”20 grunde til jeg elsker min søster”.
Så inspireret af det halvfærdige stjernealbum og ”mig-selv” GG, var jeg lige i stødet til at producere en versin til min veninde Jette. Selvom vi har kendt hinanden i 10 år, havde jeg ikke så mange digitale billeder af hende, men kunne da heldigvis "stjæle" fra FaceBook GG
Egentlig er der også orange i papirserien, men Jette hader orange, så den gik ikke. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, til at pynte albummet op, men sådan er det, når man får en god idé lidt sent. Alligevel blev der også denne gang kvitteret med en meget rørt modtager. Det er altså noget særligt, når man laver denne slags projekter, projekter udført af hjertet.
..så Connie, der blev jeg vist færdig før dig GG

Jette bruger tit ordet særlig, så derfor gav titlen sig selv.
Siderne er fotograferet før de kom i albummet. Mange tekster i sådan et album kan blive ret indforstået og eksempler på, hvordan man deler humor. Fx er dette gruppebillede er taget på Cypern, hvor Jette og jeg var assistenter på et NLP practioner kursus. Selv om vi allerede kendte hinanden, var det her grunden til vores venskab blev lagt.
Her syntes jeg, at jeg var vittig og vendte billedet omvendt.. men den måtte jeg forklare. Jeg tror dog, at Jette ville have regnet den ud før eller senere, men det er så typisk mig, det ikke kan holde mund :-$






Tak til Stinnes Jens fortolkning af forkortelsen NLP. Hvor heldig er man så lige, når man finder veninden med en papegøje på skulderen på Facebook?

Stemplet med citatet var faktis specielt indkøbt med Jette i tankerne.. og det var et rigtig godt match.
Mange varme sommerhilsner
Nikolette

mandag den 24. maj 2010

Mens mor og far var på Samsø..


bleve Prize-drengen passet af min søster, KisR på Tuse  Næs. Hver dag sendte hun billeder puslingen, så vi kunne følge med i, hvordan han havde det.
Et par morgentur til stranden er det rene guf for en rigtig vandhund! Sophie tøede lidt op og ville rigtig gerne lege, når vi var ude på tur. Ellers synes hun vist mest, at jeg er en lidt irriterende hvalp, som hun skulle opdrage.
Og så tog KisR mig med til hendes venindes hund Othello og han var rigtig god at lege med! Han var vist godt træt, da jeg tog "hjem" igen.,
Her kunne jeg så ligge og kigge ud. Sophie kunne godt li' at holde mig i skak. Der er vist noget hyrdehund i hende, har jeg hørt menneskene sige. Sophie er nu meget sød, selvom hun ikke gider lege så meget og ikke vil have jeg sover i hendes seng. Hun retter hele tiden på mig og fortæller mig, hvad jeg skal gøre og ikke gøre. Hun er streng med sød.
..se, hvordan hun ligger der og holer øje med mig. Du skal ikke fortælle min mor og far, at Sophie godt kan lide at strejfe og så tog hun mig med. På en af vores to ture løb vi ind i naboens kostald. KisR opdagede hurtigt at vi manglede, så vi nåede ikke så langt væk. Det var KisR vist glad for.
Og så lidt modeopvisning. Jeg ved ikke, hvad der er så særligt med disse bandana, men hvis det gør indtryk hos damerne, så er det ok med mig.
Og så nåede jeg lige at hoppe op i Sophies seng inden hun så det.

Senere fandt Sophie og jeg kattemaden og åd løs. Det vidste min mor ikke, da hun så mig, hun synes bare, at jeg var blevet frygtelig tyk.
Da jeg kom hjem fik jeg en frygtelig mavepine og kunne kun ligge og sove. Min mor fik vist en SMS fra KisR om, at hun kunne se, vi havde spist kattemad og så regnede hun ud, hvorfor jeg var syg. Jeg var glad for at jeg kunne være hjemme i fred og ro hos mor og far, der er så søde mod mig. Og mon ikke jeg bliver forkælet i mang mange dejlige dage endnu?

Mange hilsner
Sir. Prize

torsdag den 20. maj 2010

Forårsfornemmelser - ikke for børn ;-)



En dejlig frisk dreng fiskede lige et par frøer op af branddammen. Han ville skille dem ad, men det fraråede vi ham.. så da frøerne blev sluppet ud igen, kunne de fortsætte deres kærlighedsliv i fred.

søndag den 16. maj 2010

Kamera i vinyl til husbonden

Hvad man ikke gør for sin mand ;-) Bjarne sendte mig et billede af hans kamera og spurgte om jeg ikke lige kunne lave et til ham i vinyl. Jow, jow :-$

Hm, tænkte at jeg lige ville tage en genvej og lave en "outline" i RoboMasteren (det fraråder jeg normalt) så jeg endte med at tage min egen medicin. Efter at have arbejdet nogle timer, var blevet hysterisk, lukket og slukket; startede jeg forfra med at tegne selv. Programmet havde ikke lige lyst til at lave en måtte automatisk, så den blev også lavet manuelt.. men jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg lavede en "dame-version" til at dekorere min PC med.
Selve kameraet:

Og sådan ser hele PC'en ud lige nu:
Sådan kan man hygge sig med Sille (Silhouette) og vinyl.. glæde sin mand - som jo så er mere tilladende over for at bruge penge på scrap :-)
PS - Tak for de mange komplimenter for l/o i sidste indlæg. Ja, hvad man ikke kan gøre med Digital Scrapbooking.. man kan fx købe et færdigt l/o og bare sætte billederne ind. Så jeg kan desværre ikke tage æren for det :-$