mandag den 19. oktober 2009

Prize's første dage i Rødovre

Jeg har overtalt Prize til at skrive lidt om hans oplevelser, men først lidt (af de meget efterspurgte) billeder.









Nu er det min 4. dag hos min menneskemor og -far. De hentede mig i torsdags. Jeg lå og sov, da de kom. Heldigvis kunne jeg sove videre mens de gik ind i køkkenet.. det var vist noget med nogle papirer, der skulle ordnes. Så blev jeg vækket og vi gik ud på græsset og vi legede lidt, så jeg fik helt glemt at tisse inden vi kørte.

Det var min menneskemor, der kørte bilen, mens min menneskefar sad med mig i skødet med et håndklæde og det stykke tæppe fra hvalpekassen, jeg havde fået med. Det var meget hyggeligt at ligge der. Jeg pev lidt, da jeg savnede min hundemor og mine søskende, de var jo pludselig væk. Så hoppede bilen lidt og far og mor kælede med mig, uhm. Vi stoppede ved en resteplads og så fik jeg noget på, der hedder en snor. Vi gik lidt rundt og så tissede jeg og far sagde ”dygtiiig”.

Vi kørte videre og jeg sov næsten hele vejen. Vi gik ind i mit nye hjem. Da jeg kom ind blev båret op at nogle trapper til vi skulle være. Så gik jeg rundt og snusede til det hele mens mor og far gik efter mig og så på, hvad jeg lavede, mens de sagde” ih”, ”åh” og ”næææ”.

De gav mig mad og gik en lille tur med mig. Hold da op, hvor er det anderledes at gå på en vej i Rødovre end på det husmandssted jeg kommer fra. Der kom en bil forbi, som lød anderledes end de andre biler jeg har hørt. Så jeg klemte mig ind til far indtil den var helt væk og vi gik videre. Nogle gange synes jeg det er lidt for overvældende at være ude og gå. Så sætter jeg mig lidt ned, men mine menneske forældre lokker mig hele tiden til at gå videre.

Så tog far ud og handlede og jeg var alene med mor. Jeg havde det ikke så godt i min mave, det har jeg ikke haft siden jeg blev vaccineret i tirsdags. Mens mor var ude i køkkenet fandt jeg to gode sted at prutte og det var dejligt i maven. Så gik jeg ud til mor og hun gik ind i stuen og fandt mine prutter. Da jeg ville lugte til det, sagde hun ”nej” og tog mig med ud i køkkenet og gave mig en bold at lege med.

Mine forældre er ikke så gode til hundesprog som de mennesker jeg kommer fra. Men de lærer lidt hele tiden. Jeg prøver også at lære, hvad de mener, men det der menneskesprog er noget svært noget. Når jeg besørger udenfor siger de ”tis så” og dygtiiig, når jeg er færdig. Men når jeg så gør det indenfor, så siger de ikke noget. De siger bare ”Nej” og sætter mig ud på terrassen eller skynder sig ud og gå med mig. Det er bare død sygt.

Jeg synes hele tiden jeg bliver luftet. Den første nat vågnede jeg og så skulle vi ud i mørket. Jeg ville hellere sove. Men jeg synes det bliver sjovere og sjovere at komme ud og gå i snor. Jeg sætter mig tit ned. Nogle gange fordi jeg vil hjem. Jeg prøver at lære min mor og far, at jeg vil hjem ved at trække i snoren, når vi vender. Det har de vist ikke forstået. Og jeg vil næsten sværge på, at min mor var ved at vække mig, mens jeg sov, for at se om jeg var i live.

Det er så dejligt at bide i ting. Her er noget de kalder møbler, der er dejlige at bide i. Så siger de ”Nej” og giver mig noget andet at lege med. Så jeg har en masse legetøj. I går fandt de også på at give mig nogle pinde af grisehud, de er godt nok skønne at bide i, men jeg får kun 1 om dagen, for min mor kan ikke huske om hun har hørt, at de kan give tynd mave.

I går var jeg ude med min far i haven. Han gik og ordnede nogle ting og legede med mig samtidig. Jeg var rigtig træt, da min mor kaldte på mig og lukkede mig ind igen. Da jeg kom ind af døren lagde jeg mig straks på måtten os sov. Senere gik min mor med mig og vi mødte en hund, der var lige så stor som min halvsøster Nora. Det var en golden retriever. Den ville gerne hilse på mig og vi hoppede lidt og legede lidt. Hun var rigtig sød og jeg må godt være sammen med hende, for hun er vaccineret.

I dag var min mor ude og gå en længere tur med mig. Hver gang der skete noget, jeg ikke havde prøvet før, satte jeg mig ned og prøve at finde ud af, hvad det nu gik ud på. Min mor forstod heldigvis, at det var derfor jeg nu satte mig ned. Der var også nogle mennesker, der gerne ville tale med mig. Det kunne jeg se, selvom de stod helt over på den anden side af vejen. Så jeg gik derover og min mor fulgte efter. Det var nogle søde mennesker. De ville bytte deres ”hvide-netto-hun” på 2 år med mig, men min mor sagde nej, inden hun vidste, hvad de ville bytte med. Der kom også en dame, der gik forbi mig, men hun ville ikke hilse på mig. Så sad jeg bare der og så så sød ud og kiggede efter hende.

Nå, nu vil jeg smutte og tage en lille lur, inden jeg har en lege-date med en Beagle.

Hilsen Prize

..og så et lille PS fra mig om Silhouette kursus
Som nogle ved gav jeg et forslag til SAM om at holde et introduktions/begynder kursus i det software program, som man bruge til Silhouetten. Altså ikke på det niveau, som det kursus jeg holdte i september, der tog ca. 3 timer for pc-vante. Det bliver ikke til noget. Men hvis der er interesserede nok, vil jeg se om jeg kan finde en søndag eftermiddag i januar og holde et 3-4 timers kurus i Herlev eller hjemme i Rødovre.

9 kommentarer:

  1. Nåee.. husker pludselig hvordan det er at have hvalpe, skal have igen til januar,, Hvor er du skøøøn, glæder mig til at følge dig Prize :-) Jeg er klar til at komme på dit kursus igen, da jeg ikke rigtig har haft tid til at bruge min viden siden jer er kommet hjem, så vil gerne lige have det ind med skeer,, nogle er hurtigere end andre :-) udover det var det jo også super hyggeligt :-)
    Vuff vufff og skøn mandag

    SvarSlet
  2. Nååååå hvor er han sød. Endelig fik vi ham at se. Ja, så har i jo hænderne fulde ; )
    Knus

    SvarSlet
  3. Ååååååh hvor er han bare cute. Ih hvor jeg glæder mig til at se ham live og på slap line....*gg* Så nu ikke noget med at gå ham træt...det skal vi nok klare ;o)
    Rigtig god aften
    Knus :)

    SvarSlet
  4. Hvor er han bare lækker. Jeg har godt nok sagt ikke flere hunde, men sådan en lille vaps får da en på andre tanker...
    Sjovt at læse om de første dage.

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt at høre fra Prize at han har det godt - og at I Nikolette og Bjarne allerede er snoet godt ind i hans net.

    Jeg glæder mig rigtig meget til den 5.november så jeg/vi kan ae ham hele aftenen... mon vi får scrappet?

    Stort VOV til jer alle tre. Lækre billeder I har taget, Prize er ret fotogen.

    SvarSlet
  6. MUMS hvor er han bare rigtig lækker og cute... :o)
    Sjovt at læse om hans første dage hos jer og hvor er han bare rigtig dygtig... *GG*
    Scrapknuzz Tanja

    SvarSlet
  7. åeeeh hvor er han kær ville ønske jeg var nabo og lige kunne kommme forbi og nusse.
    Jens vil desværre ikke have hund! Men vi låner gerne!

    Knus til jer alle tre
    syonnr

    SvarSlet
  8. ups

    det var mig der lagde det sidste indlæg

    Stinne

    SvarSlet
  9. Jeg ved jo næsten ikke hvad jeg skal sige og skrive...ja det sker bestemt ikke tit..hi.
    Hvor er han bare for nuttet. Jeg får helt lyst til at klø ham bag øret og nusse ham. Han er bare super skøn og lige til at scrappe.
    Jeg håber meget på et Silhouette kursus engang i januar og gerne i Rødovre.!

    SvarSlet