Viser opslag med etiketten Home Deco. Vis alle opslag

torsdag den 17. januar 2013

Stemingsbillede og en Kleenebox

Hygge fra et rodet scrappebord ;)


Og så lige en kleenex box. Det ligner nok den nemmeste opgave, MEN faktisk var mønstret ikke kvadratisk, så det var med tungen lige i munden og et stort papirforbrug inden den var helt i vinkel.

søndag den 2. december 2012

Babyboom

Der er så mange på arbejdet, der får børn. Derfor er jeg rigtig glad for min barnevogns-die.

 

søndag den 25. november 2012

Nils' små sedler


Min chef Nils har det med at gemme sedler med vigtige noter på, som så ender i den store bunke. disse sedler skal så findes frem, når vi har mægtig travlt omkring månedsluk og så kan de være lidt svære at finde. Så frem for at give Nils en arkeologisk uddannelse, fik jeg lavet denne lille sag til ham. Desværre kunne jeg ikke lige finde en mappe, der var sort, men blå, så jeg brugte en masse Washi-tape til at slutte kanterne af med.Rammen er lavet på folie, der er præget og siden malet over med akrylmaling og så fået en omgang med noget sandpapir. En fed teknik, der helt sikkert skal bruges igen! Ham der Tim Holtz, kan altså noget!


 


 

søndag den 18. november 2012

Til smukke Natasha


Natasha er Sydafrikaner med indiske rødder. Det var inspirationen til denne notesnog i A6.
Krakeleringsmalingen har givet bogen et fedt læder-look (ses bedst på bagsiden).


 

 

torsdag den 4. oktober 2012

Så er der stemplet Kleenex

Denne kleenex holder er motiverne stemplet photopapir, efter at jeg har farvet bunden med alcohol inks. Det er snart et år siden jeg har lavet den og jeg synes faktisk, at den holder GG



 Og tænk, dette er lavet før jeg var på¨101-chemistry kursus :O

 

 

mandag den 18. april 2011

Bare lige det sidste om Bjarnes fødselsdag

Vi fejrede jo Bjarnes fødselsdag i lørdags. Det var en rigtig dejlig fest.. som jeg siger, vi kan kun sørge for rammerne, det er gæsterne, der laver festen. Så tak til gæsterne, for at Bjarne fik en dejlig dag.
Nedenfor er et par billeder af de af borddekorationerne, som involverer papir.
Menukortene kunne stå på bordene og havde to sider. Fotorammen er ikke skåret på Silhouetten GG Siderne har fået en omgang med Zutteren og så er resten skåret ud, så det passer til den udskrevne menu.
Bordkortene var fyrfadslys, hvor jeg havde klistret en strimmel papir med navn og nogle af de stempler jeg havde brugt på invitationerne (jeg synes godt man kan tillade sig at lave den slags manipulation, når man har købt de originale stempler). Lysene var så placeret i de billige glaslysestager fra Ikea,
Stemplet 13 passer næsten helt perfekt til tændstikæskerne.. og det var så det.



Drille PS til DOT og Jayne.. så så man lige, hvem der fandt ud af at det med rammer og signatur på billederne GG




søndag den 25. juli 2010

Glass Etching med Silhouette

Jeg har lavet et indlæg om glass etching på scrapsisters blog og giver her lidt flere instruktioner til Silhouette brugere og måske andre også kan blive inspireret.

En af fordelene ved at bruge Silhouetten er at du kan være mere fleksibel i dit design. Jeg gennemgår i dette eksempel, hvordan jeg har gjort, da jeg lavede en flaske til Bjarne (der skal bruges på hans job).
Mål omkredsen på det du skal lave. Du kan skærevinylen i op til 1 meter på Silhouetten, så du sørger for, at motivet kan være i din skabelon. Du skal altså lægge de magener til, som Silhouetten disponerer, så dit motiv som sædvanlig skal være inden for den røde ramme.
Lav nu dit design.
Jeg har skrevet skærelinjerne ud og målt på flaskerne, hvordan jeg syntes det så ud. Jeg kunne se, at Bjarne kom for højt op på flasken, så det ændrede jeg i det senere. Bemærk, at udskriftet ikke skriver det hele ud, fordi A4 i dette tilfælde er kortere end omkredsen på flasken.
Nu skærer du så ud i vinylen UDEN skæreplade. Jeg fjerner motivet, så ”negativet” er tilbage. Kommer transfer paper på og overfører til flasken. Jeg sørger for, at fjerne alle luftbobler i vinylen, men ved, at det er ok, at der kommer lidt folder her og der i vinylen. Det er nærmest umuligt at undgå på runde flader. Nu fjerner jeg så lige fingeraftryk med en klud og kommer cremen på flasken og trækker det rundt med spartlen, som du kan se på billedet. Laget behøver ikke være så tykt. Nu skal cremen bare virke i ca. 15 min.
Når tiden er gået (du behøver ikke være så nøjeregnende) vasker du cremen godt af i lunkent vand. Så skruer du op for den varme hane og varmer vinylen igennem, så den bliver lettere at tage af. Og når vinlyen er taget af, er du færdig og klar til at imponere ;-)

Fortsat god sommer!


søndag den 16. maj 2010

Kamera i vinyl til husbonden

Hvad man ikke gør for sin mand ;-) Bjarne sendte mig et billede af hans kamera og spurgte om jeg ikke lige kunne lave et til ham i vinyl. Jow, jow :-$

Hm, tænkte at jeg lige ville tage en genvej og lave en "outline" i RoboMasteren (det fraråder jeg normalt) så jeg endte med at tage min egen medicin. Efter at have arbejdet nogle timer, var blevet hysterisk, lukket og slukket; startede jeg forfra med at tegne selv. Programmet havde ikke lige lyst til at lave en måtte automatisk, så den blev også lavet manuelt.. men jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg lavede en "dame-version" til at dekorere min PC med.
Selve kameraet:

Og sådan ser hele PC'en ud lige nu:
Sådan kan man hygge sig med Sille (Silhouette) og vinyl.. glæde sin mand - som jo så er mere tilladende over for at bruge penge på scrap :-)
PS - Tak for de mange komplimenter for l/o i sidste indlæg. Ja, hvad man ikke kan gøre med Digital Scrapbooking.. man kan fx købe et færdigt l/o og bare sætte billederne ind. Så jeg kan desværre ikke tage æren for det :-$

onsdag den 28. april 2010

At ætse i glas

Her er et eksempel på "Glas Etching", som er et af de nye produkter til Silhouetten. Det er ganske enkelt. Du skærer ud i vinyl og sætter den negative form på det rensede glas. Herpå smører du et lag at det ætsende produkt (håber det er ok, med et "deep link", til det eneste sted jeg har set produktet i DK) http://scrapfactory.dk/shop/etching-240c1.html

Om det bliver årets julegave at købe glas (som her en billig vandflaske fra Ikea) og så gøre dem mere personlige, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg gerne vil have to til saft og to til vand, for jeg hader, at vand kommer til at smage lidt af saft, når der har været saftevand i GG Og alle mine patentglas skal da også have en tur :-D ..og til Prize's godbidder ..og til..

I forgrunden kan du selvfølgelig tydeligt se fuglen og gennem flasken kan du måske skimte, at der står vand.

fredag den 19. marts 2010

I Silhouette stemning

En masse snak om Silhouette og kurser og hvad bliver det til? Ja, der er tæt på ”nada” på min side med Silhouette ting. Det må der da rådes bod på!
Til begynderkurset fandt jeg lige på, at der skulle være et lille hæfte, hvor der var tegnet med pen (titel og navn) og hvor for og bagside var skåret ud. Papiret er BasicGrey som jeg er glad for at "skære i".

Det er snart Bjarne og min bryllupsdag.. således inspiratioen til tekst og måtte til disse to kort (tekst ens med to måtter lavet på to forskellige måder).
 
Sidste billede er af 3D-ting.. en lille æske med perledekoration. Det kommer ikke til at hitte hos mig efter den anvendte recept: skær skabelon ud med silhouette, kom lim i "hullerne" (med lidt mere end 50 halvperler når limen at tørre, inden man er færdig).. kom perler på. Jeg må vist hellere invistere i et rihnsten-sæt, hvis det skal gøres lidt mere efter mit temperement GG Næ, så er æggene meget mere mig.. bare skær og lim 4 steder og vupti.
Og nu er jeg så i gang med at tegne beagler til udskæring, som en del af et kort til et guldbudepar.. jeg er spændt på at se, hvad det ender med :-O ..og så vil jeg jo også gerne lige nå at lave noget forårs/påske udsmykning til mine køkkenvinduer. Så i med ørepropperne og gang i Silhouetten ;-)

mandag den 10. august 2009

Kortsamler

Jeg har længe været på udkig efter en pæn indpakning til kort, så man kan give nogle væk i som fx en værtindegave. Der er næsten ikke det jeg har været omkring og se på lige fra det ”skrivesæt” mange lavede omkring juletid til trækasser. Fælles for alt det jeg er faldet over var, at det enten ville ende med et klodset resultat eller være for besværligt at lave osv.. som det nu bare er, når man ikke har fundet den rigtige løsnng.Midt i en oprydning faldt jeg så over en mindre pap-udgave af en tidsskriftsholder. Den var lige stor nok til de 6”x6” kort jeg vil have den til. Til vores ”Mighty Scrap Crop” i fredags, var jeg så heldig, at Else indsamlede en kuglepen, en saks og noget tape og kastede sig ud i at lave en skabelon til mig. Så fik Else ikke lavet meget mere den aften, men jeg er meget glad for skabelonen! Og her er resultatet af Elses anstrengelser for at lave skabelonen.. og siden min for at få lavet den. Tanken med skabelonen er, at man kan have den liggende evt. pyntet men usamlet, så man kan samle den, når der er brug for den, så den ikke fylder unydigt op i skabene. Alle materialerne er fra en månedspakke fra creativehobby.se
Tænker, at der er basis for at lave en skabelon til Silhouetten..
Fortsag god uge.
Nikolette

torsdag den 30. juli 2009

Vindmøllepark uden CO2 støtte

Det blev til en hel lille vindmøllepark med hele 5 møller, der er på vej til at blive "plantet" i de orkideer, der ikke blomster i øjeblikket. Der er alle skåret på Silhouetten i ca. 20x20 cm, så de er dejlig store. Hurra, hurra.. tillykke med mig. I går rundede jeg så de 44 år. Man kan jo godt se på vejret, at det ikke er min fødselsdag i dag *GG* Nu er jeg glad for at fejre min dag, så det har jeg rigtig sørget for. I søndags fejrede vi den på Bornholm sammen med min svoger og svigerinde, ved at frekventere Fru. Petersens Cafés kæmpe kagebord. I går havde vi en rigtig god aften sammen med "de gamle" medlemmer af familien. Og på søndag har jeg inviteret til frokost. I løbet af dagen fik jeg så mange hilsner på telefonen, sms og FB, at det var helt overvældende. Kommentar til mit gåse-banner.. ja, det er taget på Samsø kurset. Tilsyneladende finder de selv ud af at gå frem og tilbage mellem deres "hjem-gård" og dammen. KH N

tirsdag den 16. juni 2009

Æske

I onsdags var jeg på æske kursus hos DP. Det var Connie der underviste. Det gjorde hun nu fint, men det skulle nu ikke forhindre mig i at få skåret æsken forkert ud.. så det blev en ”ommer”. Vi skulle ud i magnetlåsløsning.. der fik jeg lige lagt minus mod minus og pjiiiing, så røg den ene magnet ind i min mave og lande på gulvet ved egen kraft. Men jeg fik den da til at lystre til sidst. Dog havde jeg efterhånden haft fat i ”låsen” der var af papir så mange gange at den var ved at ryge fra hinanden. OG så var der også lige det, at jeg jo havde det forkerte pynt med til papiret. Men basen var på plads, så resten kunne jeg jo lige få på plads hjemme. Låsen udskiftede jeg med en Tim Holtz GrungeThingie, som jeg malede ”guld”. Så fandt jeg det lille ”nar-hoved” til toppen og pyntede med perler. Man kan nok ikke se det på billedet, men jeg satte også runde perler under æsken, så den bliver løftet lidt.
Og når man er en fumle-gøj som mig, der ikke kunne forstå, hvordan man laver runde æsker, kan man være så heldig at få en model med hjem og se på. Mange tak Connie. Æsken har fået en plads, hvor jeg ser den flere gange om dagen.
Hilsen Nikolette – der opdaterer blog, men den nye computere bliver opdateret og får forskellige programmer lagt ind.